Annonce

Annonce

Brev:

Amning, skemad og hyppig afføring


6. november 2012

Alder:
6 mdr.

Amning, skemad og hyppig afføring

Kære Helen

Tak for en god brevkasse. Her kommer en af de lange... :-)

Jeg har en pige på 6 mdr + 1 uge. Hun vejer 7,8 kg og måler ca 65 cm. Hun trives, er glad og bruger sin krop meget (har gjort det hele tiden) - faktisk er hun aldrig rigtigt i ro, når hun er vågen, men det ser hendes far og jeg ikke som noget problem. Hun er vågen og opmærksom, vil gerne have kontakt, suger alt til sig med øjnene, ligger gerne - og længe - på maven og leger, ruller fra ryg til mave (sjældent omvendt), spræller med arme og ben, stemmer højt op på armene og er lige begyndt at trække knæene ind under sig. Hun har været oppe på alle fire et par gange og sidder rankt, men ikke stabilt. Vi tænker, at vi har en lille pige med stor appetit på livet - og forsøger at stimulere hende med leg, svømning osv, samtidig med at vi også prøver at hjælpe hende med ikke at blive overstimuleret.

Lige nu synes jeg det er vanskeligt at finde den rette balance mellem amning og skemad - at få skruet ned for amningen og op for maden. Samtidigt har hun afføring MANGE gange om dagen - så jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om hun tåler maden godt nok. OG så har vi megen natteuro - hvilket ikke gør det lettere at få skruet ned for (nat)amningen.

Først får du lige lidt "baggrundsinformationer".

Hendes døgn ser nogenlunde sådan ud for tiden:

06.15 Vågner, ammes

07.45 Sover 30-45 min, nogle gange op til 1 1/2 time

09.00 Grød + lidt frugtmos

10.30 Ammes (= tilbydes brystet) og puttes til lur. Sover mindst 30 min, max 2 timer og typisk 1 1/2 time, hvis jeg "hjælper" hende efter de første 30 min

12.30 Grøntsagsmos

14.00 Ammes og puttes til lur. Sover 30-40 min, evt længere

Eftermiddag: Lidt frugtmos, evt grød, tilbydes evt brystet

16.30 Puttes til lur. Sover 30-40 min

18.00 Grøntsagsmos, evt + frugtmos

19.30 Ammes og puttes til natten

Uro, "vågner" ofte et par gange og græder!

23.30 Ammes

Uro, "vågner" ofte et par gange og græder!

03.00/04.00/05.00 Ammes - dette varierer meget, afhængig af natteuroen

Alle tidspunkter er ca - og så er der selvfølgelig variationer. I dag har hun fx sovet 2 timers formiddagslur, 1 1/2 times eftermiddagslur og spist en stor portion grød med frugtmos om eftermiddagen (spiste ikke ret meget morgen og frokost). I nat var hun så til gengæld spilvågen mellem 04 og 05.

Som du kan se, ammer jeg mange gange i døgnet! Jeg har fra fødslen ammet "efter behov", hvilket de første måneder var ca hveranden time. Nu går der 3-4 timer mellem måltiderne. Jeg begyndte med skemad, da hun var ca 5 mdr - fra ca 4 mdr begyndte hun at være nysgerrig efter vores mad og mere sulten om natten, så der måtte ekstra amning til. Indtil da sov hun igennem. Jeg lagde forsigtigt ud, og hun har hele tiden været helt med på "legen" - især hvis hun kan få fat i skeen selv (fører den ind i munden).

Hun får vand af kop til måtiderne, og hun drikker meget gerne - igen tager hun selv fat i koppen og trækker den hen til munden. Vi har givet hende lidt "gumlemad", fx en kogt gulerod, en brødskorpe osv, når hun har "siddet med" ved bordet og vi selv har spist. Noget ryger i munden, resten på bordet og på gulvet! :-)

Det går på den måde godt med maden - men: hun spiser meget lidt ad gangen - max 1/2 ...


Annonce

... dl - og så er der jo så meget mere plads til mælk. Og omvendt: hun elsker tilsyneladene brystet og mælken, men det fylder jo, så der ikke er plads til anden mad. Jeg passer på ikke at presse hende til at spise mere, end hun selv vil, selvom det også bekymrer mig lidt. Jeg er sådan set ligeglad med at skulle smide mad ud, som jeg selv har brugt tid på at lave - men jeg vil jo gerne have, at hun i højere grad bliver mæt af maden om dagen, så amningen og især natamningen kan skæres lidt ned.

Jeg talte med vores SP (ved 6 mdrs besøget), og efter hendes opfordring gik vi fra 2 måltider til 4 (jf dagsplanen ovenover) - og hun rådede mig samtidtig til at fokusere på maden, ikke mælken. I det mindste den første uges tid. Derefter kunne jeg begynde at tænke på at tage natamningen ud. Hun foreslog også, at jeg blev ved med at tilbyde brystet inden lur - men jeg er i tvivl, om det er en god idé. - Hvad tænker du? Hvordan kan jeg/vi finde en bedre balance?

Om dagen har hun siden hun var ca 2 mdr udelukkende powernappet - 4-5-6 små lure på 30-35 min med (meget regelmæssigt) ca 2 timer imellem. Hun falder let i søvn, både hvis vi triller og hvis hun bare får lov at ligge og kigge. Nu kan jeg dog 1-2 gange om dagen hjælpe hende til at sove videre.

Nætterne er - som nævnt - blevet mere og mere urolige. Hun sover i egen seng i vores soveværelse. De sidste uger har hun været svær at få til ro om aftenen, selvom hun tydeligt er træt. Hun skal vugges i søvn og vågner efter et par timer - og græder. Så snart vi tager hende op, falder hun til ro og sover videre. Men når vi lægger hende ned i sengen igen, vrider hun sig, gnider øjne, "vækker sig selv" og græder igen...

Det, der virker bedst, er at lade hende sove "på" os, altså på fars eller mors mave (hun vl altid gerne være tæt, men endnu mere lige nu). Vi har jo været heldige de første måneder, og da der måtte ekstra natamning til var det også helt ok - men at skulle op 5-6-7 gange og vugge hende er lige rigeligt. Muligvis er hun ved at få tænder - men ellers tænker jeg, at det kan være maven.

Hun har afføring mange gange om dagen - nærmest hver gang hun har spist. Det har hun haft siden hun var helt spæd, så det er ikke kommet med skemaden - dog er det nu mere tydeligt, når der kommer noget (presser, piver lidt). Det, der bekymrer mig, er at det er så tydeligt, HVAD hun har fået at spise, også selvom det bare er nogle timer siden. Fx fik hun lidt sveskemos på grøden i formiddags - og det var helt klart med ud ved middagstid. Om det er tykt eller tyndt varierer, ligesom farven - da hun fik banan første gang for et par dage siden, blev det meget grønligt og lidt tyndt i det, så det tænkte jeg, at hun måske ikke tålte så godt. Det lader ikke til at påvirke hende ud over lige i forbindelse med, at der kommer noget - og så altså måske om natten. - Men er det normalt, at det virker så "ufordøjet", det der kommer ud? Jeg tænker på, om hendes mave-/tarmsystem måske ikke har det så godt med rigtig mad?

Jeg er klar over at det er flere emner og mange spørgsmål på en gang - men det hænger jo sammen, og står også lidt som et rodsammen i min lettere trætte og forvirrede hjerne. Håber, at du kan finde hovede og hale i det og hjælpe med et eller flere gode råd.

Mange hilsner
Annas mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce